Fri fragt ved køb på min. 500 kr.

Visa Master card Maestro card Mobilepay 30 15 28 20
DIN KURV:
0

Total

DKK 0,00

Gå til betaling

I en tid hvor nye bryggemetoder og kaffetrends vokser frem fra højre og venstre, parkeres flere af de ældre metoder og trends. Men ikke stempelkandekaffen. Stempelkaffe tilbyder nemlig en stærk og velsmagende kop kaffe, fuld af aroma og krop. Samtidig er det en bryggemetode, der er nem og forholdsvis billig at kaste sig over, både for nyudklækkede SU-kaffebryggere og garvede kaffeconnaisseurs, der holder af at nørkle og eksperimentere under kaffebrygningen. Af netop den årsag får du her en guide til, hvordan du laver dig en skøn stempelkaffe.

Et kort historisk oprids

Kendetegnende for stempelkandekaffe er, at du, som navnet også angiver, brygger kaffen ved hjælp af en stempelkande. Det var de to franskmænd, Henri-Otto Mayer og Jacques-Victor Delforge, der tilbage i 1852 opfandt en ny metode til at lave kaffe. I starten af 1900-tallet vandt stempelkanden da for alvor frem, og i dag har den gamle traver fundet vej til både arbejdspladser, caféer og hjem, herhjemme såvel som i udlandet.

Sådan gør du

Nødvendige redskaber til én liter vand

Dosering af kaffe

Dosering af kaffe til stempelkaffe.

Først hælder du din groftmalede kaffe op i en stempelkande. Det er vigtigt, at kaffen er groftmalet, da kaffen skal være i kontakt med vandet i tre-fire minutter. Maler du kaffen for fint, vil kaffen nemlig blive flad, og du risikerer at få kaffegrums i den færdige kop. Du ved, at du har malet din kaffe for fint, hvis du har svært at trykke stemplet i bund. Omvendt risikerer du, at din kaffe bliver bitter, hvis den er for groftmalet. Det vil vise sig ved, at du møder minimal modstand, når du skal trykke stemplet i bund.

Læs også: Hvor meget kaffe går det til en kop kaffe?

Første dosering af vand

Når du har hældt din kaffe i stempelkanden, er tiden kommet til at dosere vand. Her skal du gribe fat i din elkedel og koge den mængde vand, du har brug for.

Ønsker du at få det bedste ud af kaffeoplevelsen, bør du være opmærksom på vandtemperaturen. Det dur nemlig ikke at bruge kogende vand - det kan ødelægge kaffebønnerne og gøre kaffen både flad og kedelig. Den ideelle temperatur er mellem 90-92 grader. Du kan derfor enten lade dit kogte vand stå et par minutter for at køle af, væbne dig med et termometer eller anskaffe en elkedel, der er udstyret med en temperaturmåler. Når du doserer vandet, er det vigtigt, at du ikke hælder al vandet i stempelkanden i første omgang. Først nøjes du med at hælde vand nok i til at dække din groftmalede kaffe. Herefter skal kaffebryggen have lov til at afgasse, eller “bloome”, i 20-30 sekunder.

Anden dosering af vand

Efter kaffen har fået lov til at afgasse, hælder du stille og roligt resten af vandet i stempelkanden. Du vil her opdage, at kaffens overflade vil være udstyret med brunt skum. For at opnå den mest velsmagende stempelkaffe bør du gribe fat i din ske og røre rundt i din kaffebryg, indtil det brune skum er så godt som forsvundet.

Når du har fået bugt med det brune skum, sættes låget på stempelkanden, og kaffen skal nu have lov til at trække i tre-fire minutter.

Tryk stemplet i bund

Stempel trykkes i bund på stempelkaffe.

Har kaffen trukket den fornødne tid, er der kun ét sidste trin i kaffebrygningen, nemlig at trykke stemplet stille og roligt i bund for at filtrere kaffegrumset fra. Du vil da have mulighed for at nyde en eller flere velsmagende kopper stempelkaffe.

Bonustips og -tricks

Kaffe til stempelkandekaffe

Kaffe til stempelkandekaffe.

Hvilke kaffebønner, du vælger at bruge, når du skal lave din stempelkaffe, er helt og aldeles op til dig. Der er ikke nogen kaffebønner, der egner sig bedre end andre. Prøv dig frem og se, hvad der falder i din smag. Dog vil det altid være en fordel at rette blikket mod kvalitetsrig kaffe, dvs. arabicakaffe. Du vil da opnå en mildere og rundere smag, end hvis du vælger at bruge robustakaffe i din kaffebrygning.

På samme måde er du ikke bundet til én risteprofil, når du kaster dig over stempelkaffe. Du kan vælge mellem lys-, mellem- og mørkristede kaffebønner alt efter, hvilken smagsprofil, der huer dig. Det eneste, der ikke står til diskussion, er, at du opnår den absolut bedste smagsoplevelse ved at anvende friskristet og -kværnet kaffe. Når kaffen er friskristet og -kværnet, vil kaffen indeholde mest smag og aroma. Du gør dig derfor klogt i at bide mærke i riste- og holdbarhedsdatoen, som du finder på kaffeposens bagside, ligesom du vil være smart at anskaffe dig en kaffekværn, så du kan vente med at kværne dine bønner til lige inden, du går i gang med kaffebrygningen. Er du ikke dér, hvor en kaffekværn kan lokke, er vi sikre på, at din foretrukne kaffeforhandler glædeligt maler kaffebønnerne for dig.

Læs også: Sådan vælger du den bedste kaffe

Servering

Jo længere tid, du lader din stempelkaffe stå, jo mere bitter og koffeinholdig bliver kaffen. For at få den bedste kaffeoplevelse, anbefaler vi derfor, at stempelkaffen drikkes umiddelbart efter brygningen, allerhelst indenfor 20 minutter, alternativt kan du hælde kaffen over i en termokande. Når du anvender en stempelkande til din brygning, forbliver vandet nemlig i kontakt med de malede kaffebønner. Det betyder, at brygningen af kaffen ikke stopper, og kaffen vil derfor fortsætte med at ekstrahere.

Frem med opvaskesæben

Uanset hvilken bryggemetode, du vælger at kaste dig over, er rengøring af al udstyr alfa og omega. Anvender du udstyr, der ikke er rengjort, vil den ellers gode kaffesmag nemlig lide skade. Det hænger sammen med, at der kan sidde olierester fra din tidligere bryggede kaffe, som ikke kan fjernes alene ved brug af vand. Så vask hellere din stempelkande med vand og sæbe inden brug. Det er hurtigt overstået og vil give dig de bedste forudsætninger for at brygge dig en skøn stempelkaffe.

Gå på opdagelse i vores sortiment af friskristede specialkaffer

Se kaffesortiment

15% rabat på din første ordre

Kunne du tænke dig at prøve en af vores friskristede specialkaffer?

Brug denne rabatkode ved checkout: KK15

Se vores kaffer

15% rabat ved brug af koden: KK15

Se vores kaffer