Mere om kaffen
Costa Rica, der ligger i Mellemamerika, blev for første gang introduceret for kaffe tilbage i 1779. I dag dyrkes kaffe i næsten alle afkroge af landet, og Costa Rica kan nu ikke alene prale af dets omfangsrige skovareal, men også deres succesfulde kaffeproduktion. De kolde nætter og varme dage, som vejret og mikroklimaet påbyder, avler gode forudsætninger for kaffedyrkningen og giver kaffen en både kompleks og kraftig smag, som flere og flere efterspørger.
Tarrazu-regionen findes i en næsten uberørt dal, der er omkranset af bjerge, hvis toppe rager op mod 3000 meter over havets overflade. Det er herfra, vi har hentet vores kaffebønner, som er dyrket i 1200-1900 meters højde. De er blevet håndplukket, udvalgt og forarbejdet omhyggeligt under sommersolen, og det kan smages.
Kaffen, du hælder i dit krus, har en behagelig og velafstemt syrebalance - kombineret med en intens og sød aroma. Det, og noterne af især chokolade, dernæst appelsin, tørret frugt og vanilje, giver tilsammen en god, kraftig eftersmag.
Et hurtigt overblik
- Oprindelse: Costa Rica
- Kendetegn: velafstemt
- Syre: mild
- Ristning: mellem
- Styke: mellem
- Noter: chokolade, appelsin, vanilje og tørret frugt
